Hjertestartere til virksomheder
Hjertestartere til virksomheder
Alt for mange danskere dør af hjertestop. Dette gælder
overalt i Danmark -
Også på arbejdspladserne. Dødsfald i virksomheden påvirker alle medarbejdere. I
løbet af de seneste år, er der heldigvis kommet større fokus på hjertestop, og
flere virksomheder er begyndt at anskaffe hjertestartere. Der er dog lang vej
endnu, før der er nok hjertestartere i danske virksomheder, hvilket desværre
har tragiske konsekvenser. For at bekæmpe dødsfald, som følge af hjertestop på
arbejdspladser, sælger vi bl.a. hjertestartere direkte til virksomheder.
Gør din virksomhed til en livredder
Med en hjertestarter kan din virksomhed være med til at
redde liv. Her hos Hjertestartnu kalder vi virksomheder med en hjertestarter for en
livredder virksomhed. Mange mennesker falder om på arbejdspladsen, og
arbejdsgiveren har et ansvar for, at medarbejderne er sikre på arbejdspladsen.
I løbet af de seneste år, er mange virksomheder begyndt at anskaffe sig
hjertestartere, men der er desværre lang vej endnu, før dette er
standardpraksis. Det er mærkværdigt, at størstedelen af virksomhederne, endnu
ikke har en hjertestarter i nærheden. De fleste arbejdsgivere ønsker, at
medarbejderne er sikre, og størstedelen af alle virksomheder har basalt
førstehjælpsudstyr, f.eks. forbindinger og plastre, men ingen hjertestarter.
Der er forskellige årsager til, at virksomheder ikke har en hjertestarter.
Disse årsager kan bl.a. være økonomiske, men i mange tilfælde er de et resultat
af, at virksomhederne simpelthen ikke har overvejet tanken om, at en
medarbejder kan blive ramt af hjertestop på arbejdspladsen.
Mange virksomheder får først opsat en hjertestarter den dag
en medarbejder dør af hjertestop på arbejdspladsen. Et eksempel på dette, kan
ses tilbage i 2003, hvor en medarbejder døde af hjertestop på et af Danish
Crowns slagterier. Efter denne tragiske situation opsatte Danish Crown
hjertestartere i alle deres slagterier, og de har siden reddet 4 medarbejdere.
Et hjertestop påvirker hele virksomheden
Hvis en medarbejder rammes af hjertestop, påvirker det hele
virksomheden. Rent menneskeligt set, kan det være hårdt for medarbejderne at
miste en god kollega til hjertestop. De fleste kollegaer, som har arbejdet
sammen i mange år, udvikler et tæt sammenhold. Derfor kan det være meget opslidende
og psykologisk belastende for nære kollegaer at miste en medarbejder til
hjertestop, specielt hvis personen rammes af hjertestop mens kollegaerne er
tilstede.
Udover de menneskelige konsekvenser, har hjertestop også
økonomiske og administrative konsekvenser for virksomheden. For kollegaer som
arbejdede tæt med den hjertestops-ramte, eller som var tilstede mens personen
blev ramt af hjertestop, kan det resultere i, at de skal modtage krisehjælp
og/eller have sygedage. Herudover er det svært at udskifte dygtige og erfarne
medarbejdere, dette gør sig specielt gældende i forbindelse med pludselige
dødsfald.
Medarbejdere og hjertestop
Ved at have en hjertestarter tilgængelig i virksomheden, er
I både med til at redde liv, og sikre jer at virksomheden ikke skal gennemgå en
lang og turbulent periode, der ofte kommer i kølvandet af dødsfald på arbejdspladsen.
Efter hjertestop vender de fleste medarbejdere tilbage til arbejdspladsen. Det
er estimeret at hele 75% af hjertestops-ramte, der overlever, vender tilbage
til arbejdsmarkedet. Dette afhænger dog af hjælpen, der ydes til den
hjertestops-ramte. Hvis der ydes hjerte-lunge-redning og bruges hjertestarter
hurtigt, er der 40% større chance for, at medarbejderen er i stand til at vende
tilbage til arbejdsmarkedet. Derfor er det også en god idé at tilbyde alle
medarbejderne et kursus i førstehjælp, således at alle medarbejdere kan træde
til og hjælpe den ramte med det samme.
Hvor skal hjertestarteren placeres?
Der er ingen regler for, hvor hjertestaren skal placeres.
Den optimale placering for en hjertestarter afhænger af arbejdspladsen og
arbejdsopgaverne. Det vigtigste er, at hjertestarteren hænger et sted, hvor den
er synlig for alle. Dette kan f.eks. være ved indgangen til arbejdspladsen.
Mange virksomheder hænger desværre deres hjertestarter indenfor. Selvom
virksomhederne har ret til dette, så er det et meget uhensigtsmæssigt sted at
placere hjertestarteren. Mange danskere rammes, hvert år af hjertestop, og
derfor er det en skam at gøre hjertestarteren utilgængelig uden for
virksomhedens åbningstider. Ved at placere hjertestarteren udenfor, kan din
virksomhed være med til at redde dine medarbejders såvel som andre danskeres
liv. Alle bør have gavn af en hjertestarter, ikke kun medarbejderne på
arbejdspladsen.
Få flyttet din nuværende hjertestarter udenfor
Måske er det tilfældet, at din virksomhed allerede har en
hjertestarter, som er placeret indenfor. I sådanne tilfælde behøves I heldigvis
ikke at købe en ny hjertestarter. I kan bare hænge jeres nuværende hjertestarter
op udenfor. Hvis I ønsker at flytte jeres nuværende hjertestarter udenfor, kan
I altid kontakte os. Vi flytter hjertestarteren, og registrerer virksomheden i
hjertestarterregistreret. Hjertestarterregistreret er et register, som
indeholder alle hjertestartere, der er tilgængelige 24/7 i Danmark. Derved kan
alle få gavn af virksomhedens hjertestarter.
Ring og hør mere
Er du interesseret i at få en hjertestarter til din
virksomhed, eller ønsker du at flytte virksomhedens nuværende hjertestarter
udenfor? Så er du velkommen til at kontakte os. Vi står altid klar til at
hjælpe, og du kan kontakte os på telefon: 20 26 26 45 eller gennem mail: kontor@hjertestartnu.dk.
Start et hjerte, red et liv
Kommentarer
Send en kommentar